Voksning eller skylning - hvordan adskiller de forskellige voksbehandlingsprogrammer sig fra hinanden?
Ud over vaskefasen har moderne bilvaskerier også voks- og efterbehandlingsprogrammer til forskellige priser og med forskellige funktioner. Det endelige resultat og holdbarheden af voksbehandlingen er direkte afhængig af vokslagets dækning, jævnhed og tykkelse. I følgende artikel beskrives de forskellige typer voksbehandling og deres forskelle.
Bilvoksning bruges til at beskytte bilens lakoverflade mod bl.a. slid og UV-stråling. En voksbehandlet lakoverflade gør bilen lettere at holde ren, samtidig med at bilens æstetiske kvaliteter forbedres, f.eks. farvernes lysstyrke. Kvalitetsvoksning øger også glansen og gør overfladerne vandafvisende (hydrofobiske). Nogle vokser har til formål at reducere smudstilhæftningen og øge den såkaldte glatte effekt.
Vandbaseret voksning eller håndvoksning?
-
- Ved håndvoksning gnides hård voks eller opløsningsmiddelfortyndet flydende voks mekanisk ind i bilens overflader. Voksfilmen skal være tyk nok til at udfylde overfladeridser og modstå miljøfaktorers slibende virkninger. Hvis der anvendes opløsningsmiddelfortyndet voks til håndvoksning, skal den tørre, før bilens overflade kan poleres.
-
- I roll-over-maskiner udleveres voksen efter vaskefasen. Produktet skrubbes på bilens overflade med roterende børster. I todelte vaskeanlæg, dvs. Takt-maskiner og bilvaske, er der ofte separate polerbørster til voksbehandling.
-
- I vandbaserede voks påføringsmetoder fordeles voksproduktet ved at injicere stoffet i vandet. Vaskemaskinen sprøjter derefter vand fra vaskemaskinens bue ud på bilen, enten som væske eller skum. Den vandbaserede voks påføringsmetode sælges til kunderne bl.a. som et resultat af håndvoksning, som danner en smudsafvisende film på bilens overflade, reparerer ridser i lakken og giver en unik glans.
Vi besluttede at teste det. I testvasken blev følgende faktorer, der påvirker det endelige resultat, målt:
Forbrug af voksprodukt pr. bil: 40 ml
Fortyndingsvand: 4460 ml
Mængde opløsning, der efterlades på bilens overflade før polering: 2000 ml
Indhold af voksprodukt: 0,9 %
-
- Målinger viste, at næsten 2 500 milliliter (2,5 liter) eller 66 % af den sprøjteopløsning, der blev sprøjtet ud over bilen, enten blev sprøjtet forbi bilen eller spildt fra bilens sider på gulvet før poleringsbørstningen. På dette grundlag blev der højst efterladt 18 milliliter voksprodukt på bilens overflader.
-
- I virkeligheden "sprøjter" børsterne også på applikationsopløsningen. Som følge heraf var den effektive mængde voks, der var tilbage på bilens overflader, sandsynligvis betydeligt mindre end referenceværdien.
Luftvoksning, vandbaseret voksning eller håndvoksning?
-
- Voksproduktet kan også udleveres i en mekanisk voksbehandlingsproces ved at sprøjte voksen direkte på bilens overflader ved hjælp af præcist målrettede dyser.
-
- Denne metode kaldes air waxing. Ved luftvoksning påføres voksen mekanisk uden vand, hvilket resulterer i et meget tykkere lag voks på overfladen. Luftvoksning svarer til håndvoksning. Voksen fortyndes ikke med vand, men påføres på bilens overflade som 100% voks. En typisk dosering af det sprayede voksprodukt er 50-150 ml pr. bil.
-
- Vi har modelleret sprøjtning og luftvoksning af vandbaseret voks i laboratoriet. Testresultaterne blev sammenlignet med de resultater, der blev opnået ved håndvoksning.
-
- På et 0,2 m² selvlakeret panel blev et voksprodukt beregnet til et vandbaseret doseringssystem på et vandret underlag doseret med en koncentration på 0,9 %. Et andet lignende testpanel blev sprøjtet med et luftvoksprodukt på 100 %. Endelig blev pladens overflader let poleret med en klud. Begge plader blev derefter vejet med en præcisionsvægt.
Efter luftvoksning blev der konstateret en lille vægtforøgelse. Dette indikerede, at der var blevet efterladt voks på overfladen af emnet. Ved den vandbaserede metode steg pladens vægt derimod ikke fra det oprindelige niveau.
Dette tyder på, at de 18 ml voksprodukt, der blev efterladt på bilens overflader efter vandbaseret sprøjtning og polering, stort set ikke efterlod nogen målbar voksfilm. På den anden side var overfladeglansen i gennemsnit 10 % højere end den glansforøgelse, der blev opnået ved vask alene. Dette tyder på, at der blev dannet en meget tynd voksfilm på under 0,01 µm på overfladen. Der blev observeret en lille stigning i pladens vægt i luftvoksetesten. På grundlag af denne stigning blev det beregnet, at der var dannet en film på 0,4 µm på overfladen. Glansen blev målt til at være steget med gennemsnitligt 40 %.
Til sammenligning blev der også udført en håndvoksprøve på en lignende malingsoverflade. Pladen blev vejet, og den anbefalede mængde (8 ml/m²) kommerciel bilvoks blev påført bilens overflade. Voksen fik lov til at tørre i kort tid, hvorefter overfladen blev poleret med en klud. Kluden blev også vejet før voksbehandlingen for at tage hensyn til den mængde voks, der blev absorberet under poleringen.
Efter poleringen blev både pladen og kluden vejet igen. Voksfilmtykkelsen blev beregnet til 1 µm.
Undersøgelsen undersøgte kvaliteten af mekanisk påførte vandbaserede voks- og luftvoksbelægninger. De opnåede resultater blev også sammenlignet med voksbehandling i hånden. Beregningerne er baseret på målte voksmængder og lakeringsarealet på en personbil (12,5 m²).
- Folietykkelserne og de tilsvarende stigninger i glans blev bestemt ved laboratorieprøvning.
-
Resultaterne tyder på, at det er tvivlsomt, om mekanisk voksbehandling kan sidestilles med håndvoksning, især når det gælder vandbaseret behandling. Den voksfilm, der efterlades på bilens overflade ved mekanisk voksning, er mindst hundrede gange tyndere end ved manuel voksning.
- Resultaterne viser, at det endelige resultat af mekanisk voksbehandling kan forbedres ved f.eks. at anvende den koncentrerede voksbehandlingsteknik, der er muliggjort af luftvoksbehandlingsteknologien.
Vandbaseret voksbehandling: < 0,01 µm, uden for måleområdet
Luftspalte: 0,4 µm
Manuel voksning: 1 µm